Kurser om U-landskalenderen på CFU’erne

Kun i efteråret 2016: Mød årets bogforfatter, Henrik Einspor, og forfatteren til lærervejledningen, Michael Larsen. Hør om deres oplevelsesrige rejse rundt i Tanzania og på Zanzibar, da de skulle researche til materialet – og få deres bedste tips til, hvordan du bruger materialet bedst med dine elever.

Kurserne er en spændende dag med masser af inspiration til undervisningen. De plejer at blive overtegnet. Du skal bestille en plads direkte hos det lokale CFU.

Tips om opgaverne
På kurset vil du blive klædt godt på til at bruge Danidas undervisningsmateriale med tips fra dem, der har skabt det. Hør om tankerne bag 2016-materialet, hør om ideen bag forløbene og opgaverne – og hør om ”bogholdets” rejse til Tanzania.

Forfatterens tanker bag bogen
Du kan møde årets forfatter, Henrik Einspor, og høre om hans overvejelser bag årets bog. Han er kendt for en lang række bøger til børn og unge. På kurset får du også mulighed for at høre om SOS Børnebyernes projekt i Tanzania, som overskuddet fra salget af årets u-landskalender går til. Og Michael Larsen, der står bag lærervejledningen og koordinerer alle opgaverne, introducerer til, hvordan hele materialet fungerer.

Alle deltagerne får en elevbog og en lærervejledning med sig hjem.

Introduktion til at bruge app og web
Kurset omfatter også en introduktion til brugen af iPad-app’en og til alle aktiviteterne på websitet. Har du en iPad, så medbring den gerne, hvis du overvejer at lade eleverne arbejde med U-landskalenderen på iPads.

Målgruppe: Lærere, der underviser i Dansk, Natur/teknologi eller praktisk/musiske fag i 1.-4. klasse.

Her finder du kurserne i 2016

Kontakt det lokale CFU for tilmelding

Tirsdag 6. oktober 2016: Roskilde
Onsdag 7. oktober 2016: København
Mandag 19. oktober 2016: Odense 
Tirsdag 20. oktober 2016: Odense
Onsdag 21. oktober 2016: Vejle
Mandag 26. oktober 2016: Haderslev
Tirsdag 27. oktober 2016: Aalborg
Onsdag 28. oktober 2016: Herning
Torsdag 29. oktober 2016: Randers