SOS Børnebyerne i Tanzania

SOS Børnebyerne skaber trygge rammer for forældreløse og udsatte børn. Organisationens projekter i Tanzania giver børn et kærligt hjem i SOS-børnebyer, støtter udsatte familier gennem familieprogrammer og styrker børns rettigheder og muligheder.

Her fortæller de selv om deres arbejde i landet.

Over halvdelen af Tanzanias befolkning er under 18 år. 3,1 millioner af disse børn er forældreløse, og mange af dem har ikke noget hjem. SOS Børnebyerne hjælper børn, der lever i udsatte områder og ikke har adgang til kvalitetsuddannelse, tilstrækkelig mad og sundhedsfaciliteter.

Børnebyen og SOS-familien

Tanzania 88_RGB

Jeg er så glad for min cykel - en dreng cykler gennem
SOS-børnebyen i Dar es Salaam i Tanzania.
Foto: Jens Honoré.

I børnebyerne får børnene en SOS-mor, og sammen med deres SOS-søskende bor de i deres eget familiehus. Børnene får mad, lægehjælp og vaccinationer, og de lærer om god hygiejne. Forældreomsorg og en kærlig familie er grundlaget i børnenes opvækst, og SOS-familierne bliver et netværk, som børnene kan støtte sig til gennem hele livet.I 1991 åbnede den første SOS-børneby i Tanzania. Nu har landet fire SOS-børnebyer, der giver forældreløse og udsatte børn et trygt hjem.

Flere af børnene kommer til SOS-børnebyen med traumatiske oplevelser og kan have svært ved at knytte sig til andre mennesker. Derfor får SOS-mødrene en særlig uddannelse i børnepsykologi, udvikling og opdragelse, så de kan hjælpe børnene bedst muligt videre.

God skolegang skal sikre børnene en fremtid

Skolelærer - Chanika - Lars Just

Foto: Lars Just

Op mod hver tredje tanzanier kan ikke læse og skrive. I børnebyerne sikres alle børnene skolegang med ordentlige faciliteter og kompetente lærere. En god uddannelse er med til at sikre børnenes vej ud af fattigdom og er samtidig med til styrke udviklingen i landet.

Tilknyttet børnebyerne har SOS Børnebyerne i Tanzania desuden også ungdomshuse, lægeklinikker, skoler, børnehaver og familieprogrammer, som familier og børn fra lokalsamfundet også kan benytte.

Hjælp til at blive i egen familie

Som udgangspunkt har børn det bedst i deres egen biologiske familie, hvis forældrene kan tage sig af dem. Derfor arbejder SOS Børnebyerne også for at forebygge, at børn mister deres forældre. Det sker ved at hjælpe udsatte familier til selv at passe på deres børn.

De får hjælp til at lægge en individuel plan, der styrker dem økonomisk og socialt, så de kan klare sig selv og forsørge deres børn.

De får undervisning i bl.a. ernæring, hygiejne og sundhed, og de tilbydes kompetenceudvikling, uddannelse og deltagelse i spare- og lånegrupper.

Raheme fik landbrug og skolebørn

Da Rahemes mand døde, blev hun alene med sine fire drenge. Hun havde svært ved at forsørge sine børn, og for at skaffe penge måtte børnene sælge grøntsager på gaden i stedet for at gå i skole.

Raheme kom med i SOS Børnebyernes familieprogram og blev medlem af en spare-låne-gruppe. Hun har nu købt et stykke jord, så hun kan starte et lille landbrug. Hendes to yngste drenge behøver ikke længere arbejde på gaden, men går nu i den lokale skole.

Familieprogrammerne er typisk knyttet til et SOS-socialcenter, og aktiviteterne tilrettelægges i samarbejde med familierne selv, lokale organisationer og myndigheder.

Børn har også rettigheder

Alle børn har ret til et værdigt liv med beskyttelse og medbestemmelse. SOS Børnebyerne sørger for, at forældre, beslutningstagere og myndigheder lever op til deres ansvar om at beskytte børns rettigheder. Samtidig arbejder organisationen for at fremme lovgivning og praksis, der har positiv indflydelse på forældreløse og udsatte børns vilkår.

SOS Børnebyerne oplyser forældre, lærere, og religiøse ledere om børns beskyttelse og klæder dem på til at tale om for eksempel ligestilling og kønsbaseret vold.

Flere steder i Tanzania har SOS Børnebyerne også nedsat børnerettighedsgrupper, hvor børnene lærer om demokrati, rettigheder og medbestemmelse, så de kan tale deres egen sag både i skolen og lokalsamfundet.

Nogle steder har skolebørnene fået en boks hængt op på skolen, hvor de med små skilte kan give deres holdning til et bestemt emne til kende. Skiltene symboliserer enten en glad eller en trist følelse, og det er en enkel måde for børnene at udtrykke sig på og få indflydelse.

Læs mere om SOS Børnebyerne på: www.sosbornebyerne.dk

Børnebyen - Dar - Lars Just

Uden for familiehusene legeren flok børn på græsset – heri SOS-børnebyen i Arusha iTanzania. Foto: Hilary Atkins