Tag på rejse i Tanzania med spændende film fra DR

Tag en tur i ”biografen” og oplev Tanzania, den flotte natur og nogle af de mest spændende dyr. Sebastian Klein fra DR Ultra har rejst rundt i Tanzania på jagt efter nogle ganske særlige dyr. Det er der kommet seks film ud af.
Og så er der en UltraNyt Special, hvor Tommy Zwicky rejser ud for at få svar på nogle spørgsmål om Tanzania.

 

Sebastian og Leoparden

Sebastian er på safari i Tanzania. I dag vil han prøve at finde en leopard, men først besøger han en masai-landsby. Her venter der ham en blodig overraskelse…

 

Sebastian og flodhesten

Der er mange farlige dyr i Afrika. Men ét dyr har dræbt flere mennesker end løver, elefanter og næsehorn tilsammen. Sebastian prøver at finde det.

Sebastian og næsehornet

Nogle af Tanzanias mange dyr er meget sjældne. Sebastian prøver at opstøve et dyr, der er utrolig svært at finde. Han vil finde det sorte næsehorn!

 

Sebastian og hyænen

Sebastian er på safari i Tanzania, der vrimler med dyr! Nu vil han prøve at finde et dyr, som mange synes er grimt og ulækkert: en hyæne.

 

Sebastian og colobus-aben

Sebastian er taget til den flotte ø Zanzibar i Tanzania for at finde nogle helt specielle dyr. Han prøver at finde den super-nysgerrige Colobus-abe med de fire fingre!

 

Sebastian og kæmpe-krabberne

På øen Zanzibar er Sebastian på udkig efter et meget sjældent dyr. En krabbe, der ikke er helt almindelig. En kæmpe-krabbe, der kan klatre i træer!

 

Ultra Nyt Special – i Tanzania

Tommy Zwicky fra Ultra Nyt er taget til Tanzania. Han vil bl.a. undersøge, om det virkelig passer, at der kan være over 150 elever i én klasse. Og hvorfor flyver der droner rundt oppe over de store dyre-reservater?