Velkommen til alle materialerne til U-landskalenderen 2016

Her finder du alt, hvad du skal bruge til et kort eller langt forløb om Tanzania og om bogen "Amals hemmelighed" af Henrik Einspor: Her er opgaveark til alle fag, billedbank, filmbank, pdf-bøger og grundige vejledninger til tre ”grydeklare” forløb.

Under ”Tidligere U-landskalendere” finder du materialer om andre u-lande. Der ligger komplet materiale fra Myanmar (2013), Zambia (2014) og Nepal (2015) samt visse materialer fra årene før.

Her kan du læse, downloade eller alt skolematerialet til Børnenes U-landskalender 2016, som foregår i Tanzania. Det er gennemarbejdet og nemt at gå til.

Mange og varierede opgavetyper

_ANZ7676

Der er mange og varierede opgaver, der har høj faglighed, men som samtidig giver et spændende udblik for eleverne.

De er udviklet i samarbejde med fagkonsulenter, og de understøtter både kompetencerne og videns- og færdighedsmålene i Forenklede Fælles Mål i særligt Dansk og Natur/teknologi. Men der er også opgaver til at arbejde tværfagligt med Billedkunst, og der er aktiviteter, der kan inddrage Hjemkundskab, Idræt, Musik og Håndværk/design.

Du kan nøjes med selv at plukke enkelt-opgaver til dit fag, eller du kan bruge vejledningen til de tre komplette og skalérbare forløb.

Nem produktion  af fotohistorier

_ANZ0333

Under ”Skole” ovenfor (eller med den gratis iPad-app, der har samme indhold) kan du sende eleverne på research for at producere fagligt styrede fotohistorier med UNI-Login. Men i opgavebanken finder du også mange andre typer opgaver – både fagfaglige opgaver, faglig bevægelse, forsøg og mere praktisk-kreative opgaver.

Bøger som gratis pdf eller som trykte klassesæt

Elevbogen med årets fortælling er skrevet af forfatteren Henrik Einspor – og både den og bogen med lærervejledning kan du læse eller printe her på siden.

Se bøger som pdf her

Så længe lager haves kan du også købe dem som trykte bøger i stort format, enten enkeltvis eller som klassesæt.

Bestil trykte bøger her

 

_L4Q3030

Børnenes U-landskalender 2016 er produceret for Danida af:

Publikum Kommunikation - Pluralis - inVirke - Morten Bak Grafisk Design